Rappelling på Kalsoy
Rappelling på Kalsoy er et adrenalinkick blandet med en storslået naturoplevelse. Det foregår i bygden Mikladalur, der ligger på den nordlige ø, Kalsoy, tæt ved det berømte og mytiske monument, Sælkvinden.
Denne spændende aktivitet foregår ved siden af et vandfald ved en mørk basaltvæg. Her skal du rapelle ned ad klippen på dette isolerede og fredfyldte sted på Færøerne.
Oplevelsen starter for alvor, når du ankommer til Mikladalur, der står uberørt hen på denne nordlige ø. Omgivet af klipper og det mægtige Atlanterhav er dette jeres legeplads den næste times tid.
Erfarne og certificerede rappellingguider
Før den spændende nedstigning vil det erfarne team af certificerede rappellingguider give en grundig sikkerhedsinstruktion og træningssession. Dette foregår i den lokale café i landsbyen. Hvad enten du er nybegynder eller erfaren klatrer, vil de dygtige instruktører sætte dig grundigt ind i tingene, inden det går løs.
Nu er det tid til at træde ud over kanten og begynde din nedstigning i disse smukke omgivelser. Du vil sent glemme synet af vandfaldet og den uberørte natur, mens du langsomt sænker dig ned med kontrollerede bevægelser og kyndigt og sikkert guides på vej.
Efter en times adrenalinkick er der igen mulighed for at besøge caféen for lidt mad eller bare lidt afslapning og måske en god kop kaffe. En god afslutning på rappelling på Kalsoy og en uforglemmelig oplevelse på Færøerne.
Inkluderet:
– Rapelling-grej
– Instruktør
– Adgang til caféen
Ikke inkluderet:
– Transport til/fra Mikladalur
Bemærk:
Vindtæt jakke